OM OS

Om os...


Copenhagen Exhibition Group og brancheforeningen Jewellery of Denmark (tidligere Guldsmedebranchen Leverandørforening) har fornyet aftalen om at gennemføre New Nordic Jewellery & Watch Show Copenhagen 2023. Som noget nyt gennemføres messen i det sprit nye Bella Arena med masser af parkeringspladser og gode offentlige transport muligheder med bl.a. deres egen metro station. 


Branchens årlige fagmesse gennemføres mere præcist fra fredag den 18. august til søndag den 20. august i 2023, og det bliver således Copenhagen Exhibition Group, der står for al det praktiske ifm. gennemførelsen af messen, herunder standsalget.


Bag Copenhagen Exhibition Group står Jesper Åndahl, som har mere end 30 års messeerfaring bag sig, hvorved han må regnes som en af nordens mest erfarende inden for sit felt. Flere i branchen vil formentlig nikke genkendende til Jespers navn og foto, og det skyldes, at Jesper i to årtier var messedirektør i Bella Center, netop i den periode hvor branchens messe flyttede fra Vejle til Bella Center og Guld, Sølv & Ure, (som messens hed den gang), voksede sig til en stor succes med over 230 udstillere og flere svenske besøgende end den tilsvarende messe i Stockholm.


I starten af 2012 startede Jesper Copenhagen Exhibition Group, og siden da er det blevet til en masse fagmesser primært inden for laboratorieteknisk udstyr, herunder LabDays Aarhus, LabDays Copenhagen og Swedish LabDays i Stockholm.  


Vi ser frem til at gennemføre New Nordic Jewellery & Watch Show Copenhagen igen i samarbejde med Jewellery of Denmark samt branchens øvrige parter. 


TRYK HER hvis du vil vide mere om Copenhagen Exhibition Group.